IMG_6082

Tekst & Foto: Willy ”Strongbeard” Slavensky

Den sidste torsdag i måneden, tager op mod 2000 motorcykler en tur i krattet. Der danner en offentlig parkeringsplads, ved Lundby Krat nemlig rammer for torsdags træf.
Initiativtager Anne Ladefoged startede træffet i 2007, da hun mente der manglede et træf i Nordjylland. 

ANNE

Bevidst fravalg
Jeg startede træffet op i sin tid, da der slet ikke var noget “at køre til” i Nordjylland dengang, hvis man ville trille en tur og have et mål.” fortæller Anne.
Træffet er startet i 2007. Det er bare mig, der har startet det op. Der har ikke været andre indover, og jeg har bevidst fravalgt at køre i en bestemt klub, for ikke at blive koblet sammen med en bestemt gruppe.

Alle typer af motorcykler
Det har været vigtigt for mig, at alle typer af motorcykler og deres førere var velkomne i ’krattet’. Jeg elsker, når en gut på en stor, ny, hundedyr cykel ser en ’gammel traver’, og mindes at have haft en tilsvarende som ung.
Jeg er selv allermest vild med bare at sidde tilbagetrukket på en bænk og høre folk trille ind på pladsen, for senere at gå en tur igennem rækkerne af dejlige maskiner og nyde deres små finesser.

Fårup Sommerland
Det var også Anne, der i sin tid fik startet samarbejde op med Fårup Sommerland om MC træf ved deres åbning.

Sidste torsdag i måneden
Grill & ishytten - Lundby krat sørger for mad og drikke til de mange besøgende og man kan bl.a. få stillet sulten med en kæmpe grillpølse der grilles til lejligheden.
Træffet finder sted den sidste torsdag i måneden fra Marts til September.

Dybe kløfter stejle skrænter
Lundby Bakker og Lundby Krat er et markant, kuperet landskab beliggende ca. 10 km sydøst for Aalborg, mellem Gistrup og Lundby. De højeste punkter udgøres af Risbjerg og Alsbjerg, hvorfra der er god udsigt over Himmerland. Området har smalle dybe kløfter og stejle skrænter.

FOTOGALLERI