BIKER DEMONSTRATION PÅ RÅDHUSPLADSEN I KØBENHAVN OG AARHUS

Biker demonstration København

Tekst: Gitte - Foto: Peterej Photo og Willy Strongbeard

12 Maj afholdt Bikerfonden demonstration i København og Århus imod myndighedernes forsøg mod at forbyde vores rettigheder til forsamlingsfriheden og foreningsfriheden, begge ting som vi er sikret i både vores Grundlov og igennem vores Menneskerettigheder. Samme dag demonstrerede de også imod vejsidesyn.

Skal vi tage vejsidesyn først er der nok den misforståelse om hvem der egentlig må gøre det og det er der kun en instans der må, nemlig Færdselsstyrelsen. Men desværre tror mange betjente at de også må. Så utilfredsheden med vejsidesyn  er nok mere, hvad der sker når de bliver stoppet af politiet.

Myndighedernes forsøg på at forbyde klubber som egentlig er en forening, er et brud på vores Grundlov paragraf 78. Desværre fik Bandidos MC et foreløbig administrativt forbud 22 maj. Og her kommer det store problem, hvor stopper myndighederne, hvem bliver de næste de vil forbyde. Det er også skræmmende at myndighederne i samme åndedrag forbyder hvad du må ha i dit eget hjem af genstande deriblandt tøj som relatere til foreningen. At de oveni går ind og bestemmer over ens krop, og om hvad du må tatovere på den er skræmmende. Dette mener jeg er en stor krænkelse af vores personlige frihed, og jeg forstår ikke at folk ikke reagere skarpt og kæmper i mod,  til selv at bestemme over vores liv og hvem vi vil omgås, uden at blive stemplet. Samtidig forstår jeg ikke dette med at fordi en i en klub, eller en som kender nogen fra en klub  der begår kriminalitet, så er det alle medlemmerne af klubben dvs klubben som helhed  som bliver hængt ud som kriminelle/kriminel. Det er det enkelte individ som begår kriminalitet som er skyldig, ikke alle andre.  Dog findes dette fænomen kun i Bikerverden. Jeg har aldrig hørt om en Brøndbyfan som er blevet hængt ud som kriminel, fordi andre Brøndbyfans begår noget kriminelt.

Hvis vi bare bliver siddende med hænderne i skødet, fortsætte dette så ? Hvad klub bliver den næste den vil forbyde? Og hvad med alle de klubber som efter demonstrationen blev hængt ud, fordi de har festet med 1% klubberne af Ekstra Bladet. Er det deres tur næste gang?

Desværre var opbakningen ikke ret stor, men dels skyldtes det at information om denne Demonstration kom ud meget sent, og at der var en del forvirring blandt folk hvad det hele gik ud på.

Jeg håber at folk vågner op nu og indser at hvis vi bare sidder med hænderne i skødet, så bliver de eneste rygmærker vi kommer til at se måske de utrolige ”fede” orange refleksveste. Så vågn op og gør noget.

Biker demonstration Århus

Tekst og foto: Willy ”Strongbeard” Slavensky

Jeg deltog i demonstrationen i Århus, af flere grunde. En af dem er jeg selvfølgelig, som biker støtter op om det, for min klubs skyld og ikke mindst ret, ja faktisk Grundlovsbeskyttet ret, til at bære vores rygmærke i det offentlige rum, sammen med dem vi vil, uden at blive ”dømt” som kriminel. Men også for, bidrage til at prøve ændre offentligheden syn på os bikere og især os med rygmærker. For lads os nu være ærlige, bikere er den del af samfundet er laver mest velgørenhed. MC julemærketuren og Ida´s Run er bare nogle af de ting, der er nævnt i dette magasin, som bikere gør for at hjælpe andre og det er det vi skal have offentligheden til at forstå!

Men må indrømme skuffelsen fra min side, var stor. Ikke over Bikerfonden eller de fremmødte fra fonden, men de ”almindelige” klubber udenfor fonden. Jeg er skuffet over de ikke mødte op, demonstrerede for vores mennesket-og grundlovsret til at samles med dem vi vil, dem vi deler de samme interesser med og ikke mindst kæmper imod at alle bliver dømt over en kam.

Vi har foreningsfrihed i Danmark. Foreningsfrihed er en del af grundlovens §78 der sikre beskytter  foreninger imod at staten blander sig- men er det ikke det staten gør lige nu? Foreningsfrihed er en vigtig del af den frie og demokratiske samfundsorden, da den giver borgerne mulighed for at organisere sig og udtrykke deres holdninger og interesser på en kollektiv måde. Det giver også borgerne en stemme i samfundet og mulighed for at påvirke politiske beslutninger, så jeg forstår virkelig ikke hvorfor der ikke var flere klubber til stede.

Måske Fonden havde for lidt tid til at arrangerer demonstrationen og derved ikke kunne få budskabet ordentligt ud, måske folk er ligeglade, uvidende eller måske bare tænker det er ikke vores kamp?

Jamen alle os der kører i klub, kan blive påvirket af det der forgår. Vi er offer for mediernes uærlige og meget forkerte dækning af bikermiljøet i Danmark, de giver et uærligt billede af klubber der på ingen måder er kriminelle, men fordi man bliver set på et billede med en, fra en såkaldte rockerklub, jamen så er man rocker, ja selv hvis du følger en af klubberne på de sociale medier, jamen så har du ifølge medierne, et tilhørsforhold. Og det er ikke kun medierne. Vores egen stat gør det!

Så hvis du sidder derude og ikke mener det er relevant for dig eller din klub, så tager du grundig fejl. Staten piller ved vores menneskeret, ting der både er skrevet i grundloven men også menneskerettighedskonvention, skider staten højt og helligt på, og hvorfor? Fordi alle bikere, med rygmærker bliver dømt over en kam!

Så jeg synes vi, bikere, uanset hvilken farve vi har på ryggen, skal støtte op om Bikerfoden når de kommer med tiltag som denne. Tiltag der faktisk er for at beskytte os alle og ikke handler en skid om at beskytte det enkelte individ, men beskytte vores alles menneskeret!