DMP – Fuld gas ud i Europa!

Vi har kæmpet med næb og klør
Så når resultaterne begynder at vise sig
Så begynder smilet også at brede sig

Tekst & Foto: Steffen (DMP)

Vores mission var klar og langsigtet

Vores rejse med Danish Motorcycle Parts (DMP) startede tilbage i 2019 efter et besøg på Custom Bike messen i Bad Salzuflen (Tyskland). Vi fandt ud af at vi ikke kun var forelsket i de to hjulede, men også alle delene og ideen om at opbygge vores eget brand. Vi er fra ”det mørke Jylland” og herovre er der ikke langt fra tanke til handling. Vi satte straks i gang, og inden længe var der både CVR/VAT nr. og prototyper klar. Vores mission var klar. Den har fra starten været langsigtet. Vi vil opbygge et Brand. Et synonym med kvalitet og ”noget man gerne vil have”. Små 4 år inde i rejsen begynder de målsætninger nu og facilitere sig. Et stærkt netværk af danske forhandlere, sikre at vi er godt repræsenteret nationalt.

 

Vi havde nemlig lavet en dobbelt aftale med Zodiac

Mens vi har allierede os med 2 af de største grossister til at håndtere salget i Europa. Vores ældste og altid trofaste allierede, Zodiac har fra starten troet på vores ideer, og samarbejdet har for alvor blomstret op i 2023 hvor vi har deltaget på to af de største Custom messer i Europa sammen. I Holland (Big Twin, Houten) havde vi vores ”El Tren Dorado” FXSTB Night Train med som blev placeret på Zodiacs stand i rækken med deres fede custom bikes. En stor del af turen til Holland handlede om at lancere et nyt og meget specifikt produkt, nemlig en nummerpladeramme tilpasset den Hollandske nr. plade. Vores populære nummerpladeramme med alle lygter indbygget var monteret på vores Night Train og det gav alt den ønskede opmærksomhed. Fra Holland gik turen hjem til Jylland hvor vi skyndte os at få tegnet det næste produkt færdigt. Vi havde nemlig lavet en dobbelt aftale med Zodiac, som betød at vi igen skulle have lidt plads på deres stand ved Custom Bike messen i Tyskland (dec. 2023). Det var selvfølgelig oplagt at følge i fodsporene af succesen fra Holland, så vi lancerede vores nummerpladeramme til den Tyske plade. Zodiac var igen på pletten med en stand i topklasse fyldt med fede cykler. Denne gang havde vi også ”El Tren Dorado” med, men den var tilmeldt som deltager i Custom Showet, så vi skyndte os at bygge en Heritage vi havde påbegyndt færdig. ”El Classico” fik mange misundelige blikke, og vi forstår godt hvorfor. Den hjalp til at vi fik lanceret nummerpladerammen på allerbedste vis!

 

Sammen med navne som Biltwell, Kraus, K&N og West Coast Choppers

På samme messe i Tyskland, fik vi også sat en ny milepæl. For første gang havde Motorcycle Storehouse (MCS) udstillet et udpluk af vores produkter. Så også på deres stand kunne de tyske motorcykellister opleve den nye nummerpladeramme. MCS er den anden af vores to Europæiske partnere, og en vigtig partner i vores brand eventyr. Ligesom ved de andre Europæiske grossister er MCS kataloget fyldt med produkter fra de store Brands som Arlen Ness, RSD, S&S osv. det betyder også at det er vigtigt at præstere og være til stede for os, som gerne vil ligge i den kategori af brands når vi kigger ud i fremtiden. Derfor er det også med en kæmpe portion stolthed vi nu kan løfte sløret for den næste store milepæl. Vores samarbejde med MCS har nemlig udviklet sig så positivt i løbet af 2023 at vi er blandt 9 udvalgte brands som er inviteret til Verona, i januar 2024. MBE-messen i Verona er den største Custom bike messe i Europa, og under navnet ”Motorcycle Storehouse Village” skal vi deltage i tre hektiske dage med vores egen lille stand sammen med navne som Biltwell, Kraus, West Coast Choppers og K&N. Vi er med andre ord i gode hænder. Messen er besøgt af over 160.000 gæster på tre dage, strækker sig over 100.000m2, og har hele 30.000m2 kun til Custom cykler og dele. Vi bygger på livet løs for at få vores Custom Street Bob ”Goblin” klar, og det bliver med ikke bare et, men to nye produkter. Vi har længe gerne ville tilbyde en ”plug and play” løsning til at omdanne din moderne Harley til en Chopper. Selvom det aldrig bliver det samme som en Shovel, Pan eller Knuckle, så må vi jo ligesom alle andre følge lidt med tiderne.

 

Skulle du ske at forvilde dig sydover så...

Vores seneste produkt er derfor en peanut tank til M8 platformen, som er lige til at kaste på og sætte afsted med. Vi kan love jer at en std. Street Bob, lynhurtigt ændre udtræk med vores nye tank. Samtidig har vi som nævnt tidligere, noteret succesen ved nummerpladerammerne, så når vi rammer Verona er vi også klar med lanceringen af vores nummerpladeramme med alle lygter indbygget til den Italienske nr. plade. Vi har med andre ord nok at se til. Skulle du ske at forvilde dig sydover for at se showet d. 19-21/1-24 så husk at stoppe op hos Danish Motorcycle Parts i Hal 1, Det bliver fedt! Indtil holder vi kablet stramt med ombygninger af Harley ‘er for kunder og fortsætter med at hjælpe online kunder med alle former for dele via DanishmotorcycleParts.dk

Street Bob’n som vi nu er ved at udvikle peanut tank til, og den skal med til Verona.

 

El Tren Dorado udstillet på Zodiacs stand ved BigTwin messen i Holland. Nov. 2023

 

Monteret med DMP nummerpladeramme til det Hollandske marked.

 

El Tren Dorado deltog i Custom Bike showet. Tyskland Dec. 2023

 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.